CSR

“Vi kan alle gøre en forskel” er en sætning som jeg holder meget af. Sætningen er ikke så lyrisk, men den rummer en sandhed som der ikke kan røres ved – selv et smil til en fremmed gør en forskel. CSR er for mig et personligt ansvar for at bidrage til sociale og kulturellesager, hvor jeg føler jeg kan gøre en forskel for andre, og for mig selv. Derfor stiller jeg ofte gerne op til arrangementer, som f.eks. nedenstående.

“Vinterdigte”, “Hunger” & “Vores Fyn” doneret til Provstegårdskolen i Odense

 

“Vores Fyn” donerer 100% af honorar til de hjemløse

Digtsamlinger til HF VUC FYN

HF VUC Fyn har tidligere modtaget et klassesæt af min digtsamling “Ravnsort”, og hvad var så mere naturligt end også at donere et sæt af “Vinterdigte”. De ser meget frem til at arbejde med “Toeren” som de kalder den.

VUC klassesæt

“Litteraturen samler ind” til uledsagede flygtningebørn

Jeg har gennem flere år støttet op om LSI arrangementerne. Her har jeg bl.a. hjulpet med indsamling, doneret eksemplarer af mine bøger, samt givet koncerter uden honorar.

Velgørenhedskoncert i Odense Domkirkes natkirke – 2017

Jeg donerede mit honorar til varmestuen i Odense, som jeg også har støttet gennem mit bogsalg, og andre koncerter.

Vollsmose avisen 2016-2018

Jeg bidrog til Vollsmose Avisen, med et digt til hver avisudgave, samt skrev også anmeldelser, klummer m.m.

Koncert for arbejdsskadede – 2016

I samarbejde med Caroline Ridecare Frandsen, spillede jeg koncert uden honorar på Caroline ridecenter, som afholder kurser for arbejdsskadede.

Danmarkstour med Steve Cameron – 2015

Spillede opvarmning for Steve Cameron, hvor en del af billetsalget gik til Bedre Psykiatri, Rådet for socialt udsatte samt PTSD foreningen. Af de bøger jeg solgte på turen, donerede jeg i øvrigt 25 % til Varmestuen i Odense.

Andre områder

  • Frivilligt arbejde i YoYo Homestart familiekontakt (salg af børnetøj)
  • Koncerter uden honorar til kulturelle arrangementer, private som offentlige

Jeg er altid åben overfor en snak om et potentielt samarbejde, eller event. Du kan kontakte mig på e-mail: kontakt@riverside.dk – eller bruge kontakt siden.